Romerbrevets kapitel 1-5 har handlet om, hvordan vi bliver frelst. Derfor er det passende, at de 5 kapitler slutter med et frelseshistorisk overblik. Overblikket forklarer samtidig hele stedfortrædertanken.
Adam spiste af frugten, som Gud havde forbudt dem. Det fik store konsekvenser for hele menneskeslægten. For det første kom synden ind i verden. Vi mennesker kan ikke lade være med at synde. For det andet bliver vi straffet med døden. Paulus bemærker, at mennesker også døde, før Moseloven kom. Mennesker før Moses døde altså ikke pga. deres egen lovovertrædelse, for de havde ingen lov at overtræde. Men Adam havde fået et bud, og de blev straffet, fordi Adam som repræsentant for hele menneskeslægten påførte os alle skyld og straf. Modsat englene har Gud skabt os mennesker som en sammenhængende slægt. Så hvad der gælder for én, gælder for alle.
Det peger hen på stedfortrædertanken. Jesus blev menneske (1,3) og repræsenterer dermed hele menneskeslægten – ligesom Adam. Men virkningen er den modsatte: Jesus bringer nåde og liv til enhver i slægten, der vil tage imod hans frelse.
Jesus kan frelse os, ikke loven. Lovens funktion er kun at gøre synden større og gøre, at skylden bliver til vores personlige lovovertrædelser. Sådan bliver også nåden i Kristus endnu større for os.