Beretningen i dag drypper af blod. Det handler om et internt opgør i det jødiske folk, som udspringer af oprør mod den babyloniske besættelsesmagt. Ismael dræber på ondeste vis Gedalja, mens han er hans gæst, og senere slagter han 80 landsmænd, som kommer til byen for at bringe ofre til Gud i templet.
Mord, bedrag og vold.
Igen og igen kan man læse om disse ting i Bibelen, og det bekræfter, at den ikke forherliger, hvordan menneskenes verden ser ud. Den virkelighed, som vi lever i, er nemlig præcis sådan. Man skal ikke læse ret meget på internettet eller se ret meget fjernsyn, før dette går op for en.
Krig, voldtægter og udskamning.
Menneskets ondskab fylder den verden, som vi lever i. Den er rundt om os, i det fjerne og i det nære, og den er i os, ja, den løber i vores årer, om vi vil det eller ej.
Et andet ord for ondskab er det, som Bibelen kalder for synd, og det danske ord ’synd’ er beslægtet med ’sund’, altså noget der skiller. Synden sætter skel mellem mennesker, og den sætter skel mellem os og Gud. Ondskaben splitter os ad. Den bygger mure op imellem os.
Derfor har vi sådan brug for Jesus: ”For han er vor fred. Han gjorde de to parter til ét, og med sin legemlige død nedrev han den mur af fjendskab, som skilte os.” (Ef 2,14)