Forfatter: Ukendt, ofte bare kaldet “Krønikeskriveren”. Traditionen siger præsten Ezra.
Datering: Omkring 400 f.Kr. (efter jødernes hjemkomst fra eksilet i Babylon).
Baggrund & Formål: Skrevet til de hjemvendte jøder, som manglede håb og identitet. Bogen skulle minde dem om deres åndelige arv og opmuntre dem til at genopbygge samfundet med Gud i centrum.
Historisk Periode: Dækker tiden fra Kong Salomons regeringstid (og byggeriet af det første tempel) frem til Jerusalems fald og eksilet i Babylon (586 f.Kr.).
Fokus: Bogen udelader bevidst historien om Nordriget (Israel) og fokuserer kun på Sydriget (Juda) og kongerne af Davids slægt.
Hovedtemaer
Templet og tilbedelse: Templet i Jerusalem er bogens absolutte centrum. Det understreges, at sand tilbedelse og respekt for præsterne er afgørende for nationens overlevelse.
Davids-pagten: Guds evige løfte til Davids kongeslægt fastholdes, hvilket giver folket et fremtidshåb.
Gengældelsesteologi: Det slås fast sort på hvidt: Lydighed mod Gud og hans love fører til velsignelse og fred. Afgudsdyrkelse og ulydighed fører til katastrofe og krig.
Håb og genoprettelse: Selvom bogen ender med Jerusalems ødelæggelse, slutter de allersidste vers med den persiske kong Kyros’ dekret om, at jøderne er frie til at vende hjem og bygge et nyt tempel. Håbet lever.